for-my-dad

Jeg har malet på livet løs siden 2012 og det er blevet til rigtigt mange akrylmalerier - nogen med decoupage. Jeg har gået på et utal af kursuser og fået undervisning. Jeg har aldrig haft lyst til at tjene penge på min kunst, da det er noget som for mig giver mening og glæde i mit liv, og ikke noget jeg vil leve af. Men nu er der snart ikke mere opbevaringsplads til alt mit kunst, så jeg har fundet en gylden middelvej; da jeg desværre i 2002 mistede min far til kræften, vil jeg nu bruge min kunst til at hjælpe andre kræftpatienter og deres pårørende. Så jeg sælger min kunst til fordel for kræftens bekæmpelse og tager selv kun en lille del for at have råd til nye marterialer.