Ole M Hedeager

Mit navn er Ole Mejlvang Hedeager, 46 år og bor i den dejlige naturskønne by Klovborg. Jeg er uddannet folkeskolelærer med linjefag i billedkunst og har en fortid som reklametegner/desktopper og dekoratør. Jeg vandt min første tegne konkurrence som 13 årig og solgte min første tegninger i samme år. Jeg arbejder p.t. som folkeskolelærer og underviser i billedkunst og design og underviser privat men også i FOF regi i tegning for begyndere og øvede Alle mine værker, bliver derfor lavet i min fritid. Jeg har tegnet og malet portrætter/karikaturer hele mit liv og studiet af ansigter, former og farver er blevet en besættelse for mig, som manifesterer sig i et behov for, at udtrykke sig i netop farver og streger. Jeg betragter mig selv mest af alt som en håndværker ( en hybrid imellem portrættegner, karikaturtegner, kunstner og illustrator), der er på jagt efter det perfekte, så perfekt, at det har det u perfektes strøg og lethed. Jeg tegner og maler i flere medier, især pastel har min interesse og her har jeg vundet internationale konkurrencer, i lige netop pastel tegning (Pastel Guild of Europa). Derudover tegner og illustrere jeg også med graphite blyanter. Jeg illustrere også til blade, i akvarel og mixed teknik til f.eks. Ugeblade Hjemmet. Foruden dette har jeg studeret de gamle maler mestres teknikker og det udmønter sig i malerier, der har forankre sig i et solidt gammeldags håndværk. Jeg maler i olie og benytter en flere lags teknik.