Publiceret d. 10-04-2017
Se á JesPere´s profil på maleribasen :
http://www.maleribasen.dk/visprofil.asp?id=7205
Hej á JesPere tak for du stiller op det til dette interview. Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund som kunstmaler ?
- Jeg er professionel jæger, og jeg udbyder jagtoplevelser til jægere i vildmarken. Her virker jeg som guide, og hjælper jægerne til at finde frem til det bytte, de har mulighed for at nedlægge. Det er for mig mere vigtigt, at bidrage jægerne med en uforglemmelig oplevelse, end det egentlig er at få nedlagt byttet. For det er selve oplevelsen, du husker bagefter. Om dyret så slap væk i sidste sekund, ændrer jo egentlig ikke på helheden.
- Det er spændingen undervejs, der tæller. Jagt skal i min verden altid foregå bæredygtigt, så naturen kan fortsætte. Jeg har malet i en hulans masse år. Meget ofte med afbrydelser i årevis. De senere år, er arbejdet dog blevet mere stabilt, da min ryg ikke længere holder til tungere strabadser, så er maleriet en god måde at holde sig selv i gang på. Primært om foråret og i efteråret er jeg af sted. Nogle gange i månedsvis med jægere i bjergrige egne eller i vildmarken. Vi skal helst så langt fra civilasation som muligt, men om vinteren er det ”stilletid” og så maler jeg. Nogle gange i stimer, andre gange, bare nogle enkelte malerier på en hel vinter.
Dit kunsnernavn "á JesPere" er en blanding af dit eget navn og det franske "jeg håber" - hvorfor denne sammensætning ?
- Det var bare noget, der lige kom over mig for mange år siden, og det har så hængt ved.
Hvorfor har du valgt at lægge så stort et fokus på at male malerier som vores forfædre for mange tusind år siden malede i grotter ? Det er ikke så tit man ser kunstnere kaste sig over hulemalerier ?
- Jeg er jæger i blodet, og derfor falder det mig naturligt på denne måde, at vise, at vi mennesker altid har gået på jagt. Jagten er i disse år under et stadig pres i økofascismens hellige navn. En tids-tendens, hvor mange mennesker tager afstand fra jagt, natur og kød. Dette mener jeg, er en klumret og uintelligent holdning til den fortid, vi alle bringer med os. Vores arv fra vore forfædre, skal man ikke kaste i grams grundet naiv uvidenhed om naturen. Havde vi som primater ikke gået på jagt og ædt kød, så var vore hjerner ikke blevet til det, de er i dag.
Du bruger Akrylmaling, men somme tider også organiske materialer som dyreblod, kul, animalsk fedt og okker - hvorfor bruge disse materialer på dine billeder ?
- Jeg bruger gerne en blanding af dyreblod og fed linolie eller fedt til at få ”den rigtige farve” når jeg maler helleristningerne. Det var jo det, som vore jæger-forfædre brugte. Sådan er det også med mine Lascaux-malerier, hvor okker, blod og trækul er almindelige, blandet med dyrefedt. Når det er tørret, så lakerer jeg det lige ovenpå med mat spraylak, så det kan holde. Og jeg blander det fra de dyr, jeg mellem år og dag nedlægger som sund mad til hjemmet. - Faktisk så samler jeg på mine jagtture i Sverige, også på gamle frønnede ( halvrådne) døre, som jeg stabiliserer med flydende glasfiber og derefter ”shiner” op med lidt ekstra farver, så det kommer til at fremstå, som det, de er, men som en slags kunst også. Kunne du forestille dig at male på dyreskind, træsorter eller andre naturlige materialer ? - Svar her Nej, det er nok ikke lige mig
Spiller økologi, genbrug og bæredygtighed en rolle for dig i forhold til din malerkunst ?
- Overhovedet ikke. Jeg bruger, hvad jeg har af maling og materialer, og hvis jeg f.eks. skal have en farve i de dybe furer i mine malerier, så kan jeg sagtens finde på at give den en gang spraymaling, som jeg så overmaler med acryl senere, så furerne kommer til at stå i kontrast.
Dit billede "M´nela" skiller sig lidt ud i forhold til dine andre kompositioner både i forhold til motiv og farve.
- Jeg elsker M’nela, og jeg maler lidt på hende hver vinter. Hun bliver måske også færdig en skønne dag. Jeg har et motiv i mit hoved lige nu, det skal males til sommer på et 150 x 200 cm lærred. Det kommer til at forestille en gammel, skægget bjergkriger fra Pashtun i det nordlige Pakistan. Så ind imellem kaster jeg mig også over portrætter, som jeg ellers ikke anser mig selv til at mestre.
Jeg er lidt nysgerrig på billedet "Maybe Timber" ( http://www.maleribasen.dk/vismaleri.asp?id=32460 ), som jeg ser som meget modernistisk og nordisk i sit snit, hvad er historien bag det billede ?
- Jeg var en tur med min hustru i Marokko i efteråret 2016, for at forhandle om nogle koncessioner på vildsvinejagt. Herunder var jeg også i Marrakech, hvor jeg besøgte Yves st. Laurents smukke have Jardin Majorelle. I en af de nære sidegader fandt vi et galleri, hvor der hang nogle behagelige malerier, lidt á la dem jeg nu har malet. Jeg lod mig inspirere, og eksperimenterede mig frem. Billedet er bygget op af polystyren-skum lagt direkte på lærrede, og derefter savet, skåret til for til sidst at blive dækket med acrylmasse og farvelagt. Hulans til arbejde, der tager lang tid, men jeg kunne godt forestille mig, at der kom flere i den genre.
Billederne "8 ladies" og "The big man vol 3" virker som 2 billeder der skal indgå i én sammenhæng. Har du lavet flere malerier som indgår i samme serie ?
- Ja, jeg har lavet en god del både store og små...inspirationen stammer primært fra australske aboriginal klippemalerier. Jeg har været rundt i verden, og man er vel et fattigt menneske, hvis man ikke i sin erindring bringer billeder med hjem, der senere kan danne inspiration til malerier. Hvert år besøger jeg de fantastiske helleristninger i Näsåker i Nordsverige. Der er flere en 2500 ”stenaldermalerier” hugget ind i klipperne. Og hvert år finder jeg nye vinkler og nye helleristninger, som er værd at overføre til lærred. Tænk at datidens ”grafitti” stadigvæk er lyslevende på denne måde.
Hvilke forventninger havde du til kommercielt salg af malerier da du startede med at male og hvordan kom du ud til potentielle købere af malerier ?
- Jeg maler vel egentlig ikke særligt kommercielt, omend ”folk” begynder at prikke til mig om at ”springe ordentligt ud”. Jeg maler, når jeg er inspireret, og typisk i vinterhalvåret, hvor jeg ikke er i vildmarken på jagt med kunder. Hvis der kommer gæster i huset, så er de fleste af mine malerier til salg, og ind imellem er der nogle der køber. Derudover har jeg haft mine malerier hængende til salg i diverse interiør butikker, som har fundet behag i dem.
Kan du huske det første billede som du solgte, prøv at fortælle lidt om baggrunden for netop dette salg ?
- Ja, det kan jeg godt huske...dengang malede jeg en god del erotiske malerier. Billedet hed ”Rikke” og jeg solgte det via Lauritz.com, sådan bare for at se, om der var nogle der gad byde på mine malerier. Men det skæppede nu ikke meget i kassen.
Benyttede du fra starten online medier, som f.eks. facebook og websites til eksponering af dig selv, og hvilke erfaringer har salg via nettet givet dig senere hen ?
- Jeg lægger altid et nyt maleri op på min egen profil på Facebook, så kan folk jo kigge, hvis de gider. Derudover er Maleribasen faktisk det første online-medie, jeg har brugt og det har da kastet en udstilling af sig. Jeg skal udstille på Sorø Bibliotek i april måned i år.
Der er mange kunstnere som prøver at slå igennem, og prøver at få solgt deres malerier. Hvad er dine tre bedste tips til alle de talentfulde mennesker landet over, som lige nu prøver at sælge deres malerier ?
- Mal helst ikke, hvad andre synes, du bør male, men mal, hvor du har hjertet og gejsten med ellers bliver det ikke ægte. Jeg KAN dog godt male på bestilling, og lytter gerne, hvis en køber har et specielt farveønske, så maleriet passer ind i den sammenhæng, hvor det skal hænge.
Er der noget du som kunstner ønsker at blive bedre til ?
- At lade være med at gå til maleriet, når jeg er klædt på i pænt tøj...min kone bliver berettiget tosset, når jeg i et inspirativt øjeblik, har fået acrylfarve på de nye jeans. HUSK at klæde om !
Fortæl lidt om dit nyeste maleri, hvad fik dig til at producere netop dét billede ?
- Det nyeste er et mindre maleri af en kvinde, fra en helleristning i Näsåker. ”Hun” har huseret i mine tanker i et års tid, og hun blev færdig for 14 dage siden. Det, at male klipper og naturens stenflader, er en autodidakt teknik, som jeg har eksperimenteret mig frem til...her bruger jeg både pensel, malerulle, svamp, fingre og spartel. - I dette tilfælde har jeg forsøgt at få baggrunden til at træde frem som relief, og her brugte jeg en pokkers masse acrylmasse, så maleriet der kun måler 75 x 100 cm vejer omkring 5 kg.
Af Thomas Jensen, maleribasen.dk
Thomas@maleribasen.dk