Malerpensler, hvilke skal jeg bruge?

Publiceret d. 22-06-2017

Find de helt rigtige malerpensler og styrk dine malekundskaber

Der findes mange forskellige pensler til kunstmaling, og det kan være svært at finde frem til de helt rigtige. Skal man vælge flade eller runde pensler? Måske pensler i andre former? Naturhår eller syntetiske? Og hvad med pensler i forhold til valget af maling? Det er vigtigt at vælge de helt rigtige malerpensler, hvad end det er til en nybegynder eller en maler med mange års erfaring.

Hver pensel har sine fordele og ulemper, så det er en god idé at starte med at fastslå, hvad penslerne skal bruges til.

Skal de bruges til at male store overflader, er det bedst at vælge flade pensler, hvorimod runde og tynde pensler er suveræne til detaljerede opgaver og til de små finesser i maleriet.

Herefter kommer penslernes kvalitet ind i billedet, for det har stor betydning for strøgkvaliteten og selve arbejdsprocessen. Det kan være fristende at købe en pakke med forskellige billige pensler, men det bedste resultat opnås ved at bruge pensler af god kvalitet.

Malerpensler til olie og akrylmaling.

Valget af pensler skal også afgøres af, hvilken type maling de skal bruges til. Nogle pensler egner sig bedre til oliemaling, mens andre egner sig bedre til akrylmaling.

Til oliemaling er det bedst at vælge pensler med naturhår såsom svinebørster eller mårhår. De kan holde på en god mængde maling og derved give jævne og ensartede penselstrøg. Mårhår har en fin tekstur og kan holde på formen længe. Derfor er de velegnede til malearbejde, hvor der skal laves mange detaljer og tynde linjer, hvorimod de stivere svinebørster er mere fleksible og kan både bruges til at skabe tekstur i malingen og til opbygning af lag.

Naturhår kan også bruges til akrylmaling, men det anbefales ikke, da akrylmaling slider på hårene og forkorter penslens levetid. Derfor er det en rigtig god idé at købe pensler med syntetiske hår til arbejde, hvor der bruges akrylmaling. De kan holde i lang tid uden at miste formen, og syntetiske penselhår tager ikke skade.

Køb en lidt dyrere pensel

En malerpensel skal betragtes som et værktøj, og man får, hvad man betaler for. Derfor vil fornøjelsen af billige pensler ikke vare ret længe. Efter kort tids brug begynder hårene at miste sin form og falde af, så penslen bliver sværere at kontrollere. Strøgene fremstår ujævne og grove, og det bliver ikke afhjulpet af penselhårenes ringe kvalitet.

En billig pensel desuden ikke holde på ret meget maling af gangen, så det kan være svært at skabe lange smukke og ensrettede strøg.

At bruge billige pensler vil derfor give en dårligere maleroplevelse end ved brug af pensler af høj kvalitet. En god pensel kan holde på formen efter mange års brug, og der er ingen risiko for at skulle pille affældede penselhår ud af den nylagte maling.

Kvaliteten af selve penselhårene er mærkbart bedre ved dyrere pensler, og strøgene er derfor meget lettere at kontrollere, så de bliver jævne og præcise.

Uanset om penslerne skal bruges til akryl- eller til oliemaling, kan det bedst betale sig at investere i nogle gode kvalitetspensler fra starten af. De koster lidt mere end dem, der kan købes i det lokale supermarked, men til gengæld holder de meget længere og giver langt bedre resultater.

På udkig efter nye malerpensler i en god kvalitet?

Hvis du vil investere i en god malerpensel, som både holder og føles bedre end de billigere alternativer, kan vi anbefale webshoppen maktub.dk som bl.a. sælger de populære Escoda pensler.
Du kan besøge webshoppen her, og se deres store udvalg af kvalitetspensler :
Se Maktub´s store udvalg af malerpensler til olie & akrylmaling

 

Af Thomas Jensen, maleribasen.dk
Thomas@maleribasen.dk