Akvarelmaling for begyndere

Publiceret d. 03-09-2018

Akvarelmaling for begyndere

Akvarelmaling er blevet meget populært de seneste år. Akvarelmalerier kan være farverige, detaljerige og smukke. Der er mange teknikker, når man maler eller tegner med akvarel, så mulighederne er mange. Men hvor skal man begynde, hvis man gerne vil lave kunst med akvarel?

Akvarelmaling for begyndere

Som nybegynder i akvarelmaling kan man hurtigt komme på bar bund når det kommer til indkøb af materialer til det næste billede. Oftest kan det bedst betale sig at starte ud med at købe et billigt sæt akvarelmaling samt nogle pensler til en overkommelig pris. Du kan købe prisvenling maling og pensler hos bl.a. Panduro og Søstrene Grene.

Hvis du fra start af, ønsker at investere i nogle lidt dyrere pensler, som kan holde i længere tid, findes der en artikel omkring pensler her, som måske kan hjælpe dig på vej.

Teknikker i akvarel

Der er mange forskellige teknikker, at give sig i kast med når det kommer til akvarelmaling.

Man bør starte op helt klassisk med den velkendte akvarel palette og eksperimentere med enkle nuancer på et stykke papir. Prøv f.eks. kun at benytte én enkelt farve fra start af, som bliver lysere og lysere. Denne teknik er af en hovedstenene i akvarelkunsten og kan give dit maleri dybde og perspektiv.

Bliv VIP på maleribasen og nå ud til et langt større publikum.
Se alle fordelene her.

Det første billede kunne være en rose hvor man først laver et næsten usynligt omkrids af bladene og stilken med en blyant, og så herefter farvelægger rosen i forskellige mørke og lyse nuancer. Stilken på blomsten kan indeholde flere nuancer af grøn og mørkegrøn.

Undervejs kan man med fordel eksperimentere med andet end pensler. Diverse køkkensvampe eller køkkenrulle, kan give dit billede et mere groft udtryk og give stor variation i formen på maleriet. Svampe kan give dit billede et moderne og ekspressionistisk udtryk.

En pipette kan være et godt redskab når man arbejder med den flydende akvarelmaling. Man kan let vælge hvor meget maling man ønsker at benytte, og herefter dryppe det på kunstværket. En pipette gør det langt lettere at styre farvemætningen på maleriet.

Til de mere advancerede akvarelmalerier, kan man benytte tegnegummi. Tegnegummi vil hurtigt størkne og efterlader en fin hvid baggrund.

Start med at male dit motiv med gummipennen, lad det tørre og mal herefter med din vandfarve over tegnegummiet. Man kan også benytte en pen med vandfarve istedet for en pensel. Når gummiet er tørt, kan man stille og roligt fjerne gummiet på billedet. En gummipen giver næsten uanede muligheder når det kommer til at eksperimentere med farver og forme.

Vær dog opmærksom på, at akvarelmaling ikke er det samme som vandfarve. Du bør selv forsøge at lege med forskellige vandmængder, farver og papir. Ellers kan du kigge rundt på Youtube, hvor der er masser af hjælp og inspiration at hente.

Det vrimler med kreative muligheder indenfor akravrelmaling og nettet er fyldt med videoer, artikler og inspiratio.

Danske akvarelkunstnere

Har du brug for mere inspiration, kan du finde det hos nogle af de danske kunstnere, der bruger akvarelmaling til deres kunst.

Rikke Jacobsen skaber kunst med papir og akvarelblyanter. Hun holder for det meste sin kunst i en nøgtern og naturlig stil. Her bliver der oftest fokuseret på ét enkelt motiv. Motiverne er malet med meget sarte akvarel farver, som har til hensigt at fremhæve de forskellige budskaber i motiverne.

Du kan besøge Rikke Jacobsens hjemmeside her og se eksempler på hendes arbejde.

Uffe Boesen laver meget forskelligt kunst, men hans akvarelmalerier er detaljerige og farvemættede. Uffe Boesen afholder kurser i akvarelmaling, hvor man bl.a. kan blive bedre til at male landskaber, skikkelser og ekspressive malerier i akvarel.

Selvom Rikke Jacobsen og Uffe Boesen arbejder med samme materiale, er der stor forskel på deres kunst. Dette viser blot, hvor mange forskellige muligheder akvarelmaling giver kunstneren når der skal arbejdes med nye indtryk, former og farver

Læs mere om Uffe Boesen, hans kurser og se hans billeder her

Læs også disse artikler

Skan en succesfuld udstilling for få penge

Sådan sælger du dine malerier – 5 konkrete tips

Jeg vil i gang med kunstmaleri - hvilke materialer skal jeg bruge?


Af Thomas Jensen, maleribasen.dk
Thomas@maleribasen.dk