Publiceret d. 08-10-2010
Når du skal øve dig på kunstmaleri, kan du evt. gøre det på nogle billiglærreder eller en blok med akryl- eller oliemalingspapir. Når du så vil gå rigtigt i gang med dit kunstmaleri, kan du købe eller bestille et opspændt lærred. Lærred er overordnet opdelt i: Hør, bomuld og nogle blandingsprodukter med syntetiske fibre.
Den rene bomuld er billigst. Det er kendetegnet ved at være meget sugende – det vil sige, den er dyrere i drift, fordi den suger meget farve til sig – ikke særligt modstandsdygtig overfor mekanisk skade og har en tendens til at give sig lidt over tiden. Den kan dog være udmærket til små størrelser og til at øve sig på.
Den dyrere type, hør, er som hovedregel modtandsdygtig overfor mekanisk skade, mindre sugende og ikke lige så tilbøjelig til at blive slap. Indenfor hør findes der mange forskellige grovheder. Vil du kaste dig ud i detaljearbejde som portræt, kan for meget tekstur komme i vejen, og du bør da vælge en kvalitet der er fin. Omvendt kan en kraftig tekstur også indgå i dit motiv. Hørlærred er som oftest grundet, så man både kan bruge olie- og akrylmaling på det, men enkelte har en oliebund, hvor der kun kan anvendes oliemaling på – dette bør f.eks. anvendes til portrætter, hvor der skal arbejdes vådt-i-vådt over længere perioder og minimal sugeevne ønskes.
Blandingsprodukterne af bomuld og polyester er den gode mellemting hvad angår sugeevne og styrke og er den mest bredt anvendte malegrund.
Som nybegynder er det nemmest at starte med akrylmaling – det har en hurtig tørretid og en konsistens der er nem at arbejde med lige fra tuben.
Oliemaling har en lang tørretid, som gør det muligt at arbejde vådt-i-vådt i lang tid af gangen – så du skal kun vælge oliemaling til at starte med, hvis du virkelig brænder for omgående at komme i gang med mange våde lag og farveblanding lige på lærredet – en svær kunst.
Skal jeg vælge studie- eller kunstnerkvalitet?
Når du går ind i en forhandler af kunstnerartikler, vil du ofte blive spurgt, om det skal være studie- eller kunstnerkvalitet, og det er der som sådan ikke noget rigtigt eller forkert svar på, det kommer helt an på, hvor ambitiøs du er, og hvor mange penge du vil ofre på dit projekt, dit kunstmaleri.
Kunstnerfarverne er kendetegnet ved høj lysægthed (de falmer ikke så hurtigt), højt pigmentindhold og lavt indhold af fyldstof (f.eks. kridt, kalk, ler) – det gør i praksis, at det er nemmere at blande sig frem til nogle flotte farver. Med billige studiefarver med et lavt pigmentindhold kan forsøget på at blande f.eks. en lilla ofte ende med en slags udefinerbar brun.
Det skal dog tilføjes at der i dag findes mange kvaliteter indenfor studiekvalitet, og det er også muligt, at finde den gode mellemting her.
Det kan ikke diskuteres, at grundfarverne hedder gul, rød og blå, men hvilken gul, rød og blå er der delte meninger om.
Nogle sværger til gul, magenta og cyan – som er kendt fra CMYK systemet der bruges i trykverdenen. Det strider lidt imod den gammeldags farvelære, da man f.eks. skal blande violet og gul for at komme frem til en postkasserød.
Et andet bud på tre farver, du kan komme vidt omkring med, kunne være: Cadmium rød, Ultramarin blå og en varm gul.
Jordfarverne kan du få frem ved at blande komplementærfarverne (gul/lilla, blå/orange, grøn/rød) sammen, og bliver du ved med at blande farverne, får du før eller siden sort. Det er også nødvendigt at købe noget hvid – dækkende titanhvid til at male over med, og zinkhvid til at tone farverne.
Hvis du vil male med akrylmaling, bør du vælge syntetiske pensler, da akrylmaling tørrer hurtigt, og disse er nemmere at rengøre end f.eks. svinebørster.
Til oliemaling bør du vælge svinebørster, da de skal være hårdføre nok til at kunne renses i opløsningsmidler.
Der findes visse sæber, f.eks. kernesæbe, der sammen med en god portion knofedt kan opløse oliemaling, ligesom der også findes vandbaserede oliefarver, hvis lugten er til gene.
Spørg i din kunstnerartikelforhandler.