Portrætmaling - sådan kommer du godt igang

Publiceret d. 12-03-2018

Portrætmaling - sådan kommer du godt igang

Portrætmaling er meget populært indenfor malerkunsten, men hvad gør man, hvis man skal igang med portrætmaling og ikke har erfaring med det? Måske har du kendskab til at tegne og er generelt kreativ i fritiden. Måske begynder du helt fra start. Uanset hvad, kan alle lære og blive bedre. Første trin er at købe de rette materialer og så gå i gang med at øve.

Hvordan kommer man på bedst mulig måde igang med portrætmaling?

Det første spæde skridt er at øve sig i skygger og skyggetegninger først. Man tegner skygger med gode og solide blyanter i forskellige tykkelser på kraftigt papir. Prøv at finde forskellige billeder, som er gode at tegne efter med tydelige skygger som er tydeligt markeret på billedet. Det realistiske udtryk handler udelukkende om, at kunne tegne de rigtige skygger, da det er skyggerne i portrætter som danner de specielle træk i ansgtet og i håret. Når man føler sig klar og kan tegne skygger, kan man begynde at øve sig i farver og begynde med maling på et lærred. En god ide vil være at male i lag, så at man hele tiden bygger mere og mere ovenpå, hvorved detaljerne kommer frem. Første skridt er at øve de generelle teknikker, som kan danne grobund for at man bliver en langt bedre portrætmaler.

Hvilke personer er bedst at bruge til portrætmaling?

De første mange gange vil det absolut ikke ligne eller se virkelighedstro ud, men det handler om at tillære sig teknikkerne. Find dine styrker og dine svagheder og øv ud fra det. F.eks kan man fokusere på at male øjne i en periode og ansigtsformer senere hen.Tag en lille del af gangen og brug god tid på at forfine portrættet. Prøv igen herefter at skabe helheden. Så kommer det trin for trin. Der er ikke én særlig type person, som vil være bedre at tegne efter end andre, udover at det skal være en, som er tålmodig, kan sidde stille og som finder det interessant at blive portrætteret.

Hvilke pensler og maling er bedst til portrætmaling?

Portrætmaling kræver udover øvelse, at de rette materialer bliver indkøbt. Hvilken maling man ønsker at bruge, er mere eller mindre op til en selv. Generelt handler det mest om hvilket materiale, man bedst kan lide at arbejde i. Her findes der både akryl, akvarel og oliemaling. Mest brugt vil nok være akrylmalingen, som er relativt nemt at håndtere. Akvarel kan også med fordel bruges, da man kan skabe lette skygger og nuancer, det kan dog være lidt sværere at styre end akrylmalingen. Uanset hvilken maling man benytter, skal man huske at købe pensler, som passer dertil. De brede og flade pensler er bedst til akryl -og oliemaling, hvorimod de runde pensler er at anbefale til akvarelmaling.

Hvilke materialer passer godt til portrætmaling

Generelt handler det om at få indkøbt de basale materialer, som først og fremmest vil være lærreder eller godt papir til at male på. Dernæst skal man vælge den type maling, man ønsker at lege med og de dertilhørende pensler. Arbejdet med portrætter og portrætmaling kan gøres nemmere, hvis man investerer i et staffeli. Staffeliet egner sig især til de kunstnere som gerne vil stå op når de maler, men kan også benyttes når man sidder ned. Andre småting som kunne tilføjes, er en palet til malingen, en tørreklud samt et krus til vand. Har man disse materialer, er man godt kørende til at komme i gang med portrætmaling.


Af Thomas Jensen, maleribasen.dk
Thomas@maleribasen.dk