Akryl af Art by Tenna i 2025
H100 cm x B120 cm.
Et smukt ekspressivt akrylmaleri inspireret af en gåtur i Frede?riksborg slotspark.
Midt i det triste gråvejr stod de gamle træer som fyrtårne af skønhed, klædt i det frodigste grønne mos, der lå som et beskyttende tæppe omkring dem. Deres blotte tilstedeværelse fyldte mig med glæde.
Jeg elsker træer – særligt de gamle. Der er noget dybt fascinerende ved dem. De står der med en stolthed, der vidner om tidens gang, fyldt med en slags tavs visdom. Med deres krogede grene, dybe barkriller og de hvide plamager af laver og svampe lyser de op i skovens mørke.
Alderdommen bringer ganske vist slid og sygdom med sig, men den rummer også en særlig skønhed. Der er noget unikt ved modenheden og det lange levede liv.
For mere info - kig ind hos Artbytenna.dk