Akryl af Bettina Svejsø i 2025
H80 cm x B80 cm.
Der er øjeblikke, hvor verden træder et skridt tilbage, og noget andet træder frem. Ikke skarpere, ikke tydeligere – men sandere.
Erkendelse er ikke et svar. Det er en åbning. En sprække i tilværelsens lag, hvor noget under overfladen begynder at gløde. Her i maleriets flimrende overgang mellem natur og tanke, mellem farve og form, opstår et rum uden retning – men med dybde.
Alt lever her: det ukendte, det glemte, det endnu ufødte. Erkendelse sker, når vi ikke længere forsøger at forstå, men begynder at mærke. Når vi tør stå stille længe nok til, at noget indeni får lov at vise sig – uden navn, uden krav.
Lyset i bunden, hvor vandoverfladen brydes, kunne være begyndelsen på en tanke, en følelse, et jeg. Ikke som en opdagelse af noget nyt, men som en genkendelse: Jeg har altid vidst dette. Jeg har blot ikke set det før.
Og måske er det dét, erkendelse er. Ikke at se noget andet – men at se det samme på en ny måde