Akryl af Lily bundgaard i 2026
H80 cm x B60 cm med ramme.
Jeg har malet det her billede som to mennesker, der står ryg mod ryg, fordi jeg gerne ville vise den der følelse af at være tæt på nogen, men alligevel langt væk. De ligner hinanden, næsten som spejlbilleder, men de kigger i hver sin retning. For mig handler det om relationer især når man er ung og nogle gange føler sig misforstået eller alene, selv når man ikke er det.
Jeg valgte at male dem i blålige nuancer, fordi blå både kan være rolig og lidt trist på samme tid. Jeg synes, farven giver en stille og eftertænksom stemning. Ansigterne har ikke så mange detaljer, fordi det ikke handler om bestemte personer, men mere om følelser ,som mange kan genkende.
Man kan få ramme på gratis hvis ønsket.