Rita Andersson

Mit navn er Rita Andersson. Jeg er født i 1950 i Aalborg. Jeg arbejder til daglig som indkøber, men benytter gerne den mindste lille fritime på maleriet. Lige fra barnsben har jeg været en ivrig tegner, og min interesse for billedkunst har jeg måske arvet efter min morfar, som var en dygtig kunstmaler. Allerede i 1965 begyndte jeg at male på porcelæn, men efter en årrække valgte jeg akvarelmaling. Jeg har bl.a. gået på kursus i akvarelmaleri hos Peter Skjøtt og Alek Krylow. Akvarelmalingen har jeg siden udvidet til også at omfatte akryl- og oliemaling og jeg har fået undervisning af billedkunstner Marianne Rønnow. At male er for mig undersøgelse, overvejelse, nærvær og frihed. Jeg finder inspiration i naturen og dens lys, lyde og dufte. Jeg søger de øjeblikke i livet, hvor det almindelige smelter sammen med det mystiske. Jeg kan lide nye udfordringer, når jeg maler – og jeg prøver at være så alsidig som mulig med både abstrakte og naturalistiske billeder. Ha´ en rigtig god dag. Mange solskinshilsner fra Rita

Malerier af Rita Andersson

Akryl maleri Toscana af Rita Andersson malet i 2007

Toscana

Akryl - h50 x b50 cm

2500 kr.