Diego Bang og Peter Bidstrup

Goplernes verden er et parallelt univers, hvor ting og fænomener tilsyneladende har deres eget liv, og hvor finurlige figurer farter omkring i et fluidum, der kunne være luft eller vand eller måske noget helt andet. Indbyggerne hviler i sig selv, opslugt af ukendte gøremål. Hvert billede er et enkeltstående nedslag i begivenheder eller handlingsforløb, hvis begyndelse og afslutning er ukendte for beskueren. Figurerne røber intet om de følelser og tanker, der gemmer sig bag deres tilsyneladende så troskyldigt åbne blikke. Billederne i sig selv illustrerer således historier, der endnu ikke er fortalt. Men hvad sker der, hvis man sætter ord på? Måske viser det sig så, at goplernes verden slet ikke er så forskellig fra vores, som man umiddelbart skulle tro. Bag goplerierne står vi, Diego Bang, der har klippet billederne, og Peter Bidstrup, der, inspireret af Diegos klip, har nørklet teksterne på plads. Vi er fra en tid, hvor sæbekassebiler var en selvfølgelig del af drenges virkelighed. Det var i begyndelsen af 1960’erne, og vi slog vores folder blandt en flok unger, der havde det lokale boligområde og dets omgivelser som deres legeplads. Så skiltes vores veje, og der gik mere end 50 år, før vi ved et tilfælde fandt sammen igen. Vores knæ og rygge egner sig ikke længere til at skubbe rundt med sæbekassebiler, men vi leger stadig – nu blot med billeder og ord.

Malerier af Diego Bang og Peter Bidstrup

Collage maleri Trøsket træ af Diego Bang og Peter Bidstrup malet i 2016

Trøsket træ

Collage - h40 x b30 cm

1500 kr.