Thurid Fuglø
Mit navn er Thurid Fuglø, jeg arbejder med akryl på lærred og finder min største inspiration i den nordiske natur. Havfugle, havet og de rå landskaber danner rammen om mine værker, hvor jeg forener realistiske dyremotiver med grafiske former og moderne farvekompositioner.
Mine malerier er inspireret af blandt andet Færøerne og Nordatlanten – steder, hvor naturens styrke og ro går hånd i hånd. Gennem mine værker ønsker jeg at skabe en stemning, der inviterer beskueren til at standse op og fordybe sig.