Anna Wolsgaard Munksø
Mit navn er Anna Wolsgaard Munksø. Jeg er 29 år gammel, og jeg har altid holdt meget af, og fundet ro i, at udtrykke mig gennem billedekunst.
Jeg er autodidakt kunstner og har lært gennem masser af øvelse, nysgerrighed, leg og ved at prøve forskellige teknikker af. Min nuværende stil er et resultat af et intuitivt arbejde, hvor mit udtryk har fået lov at vokse organisk over tid.
Mine værker er typisk kendetegnet ved organiske former, rytmiske mønstre og en stærk farvepalet. Min stil kan beskrives som organisk-ornamenteret modernisme med surrealistiske undertoner.
Jeg håber, at mine værker kan finde et nyt hjem, hvor de vil blive værdsat :)