Anna Maria Olsen

Anna Maria har ikke altid været kunstner. Engang var hun praktiserende læge i Odense. Men en dag sagde kroppen og sjælen stop. Hun gik ned med stress og måtte give slip på klinikken – og på den identitet, hun havde bygget op. Hendes vej tilbage gik gennem naturen og hestene. Hun brugte hesteassisteret terapi til at hele og fandt derigennem en ny måde at hjælpe andre på. I flere år arbejdede Anna Maria som terapeut for mennesker med angst, stress og sorg – og skrev to bøger om, hvordan dyr og natur kan berolige nervesystemet og forvandle mørke og smerte til styrke og magi. Det var først, da hun i forbindelse med sin udbrændthed fik en diagnose indenfor autismespektret (Aspergers), at hun for alvor så sig selv klart. Hun opdagede, at hendes største styrke ikke lå i at passe ind i systemer – men i hendes kreativitet og intuitivitet. Hun kunne ikke længere tilsidesætte sig selv for at hjælpe andre. Hun måtte finde hjem i mig selv. Og det hjem fandt Anna Maria i kunsten. Som barn tegnede Anna Maria hele tiden. I dag maler hun – især heste – for at lindre, opløfte og bringe mennesker hjem i sig selv. Når du ser på et af hendes værker, ønsker hun, at det føles som terapi i din egen stue. Anna Maria er ikke til stede som terapeut – men hendes kunst er. Naturen og hestene er Anna Maria's dybeste inspiration. Hun fascineres af den nonverbale kommunikation – de stille signaler, der opløser stress og angst og skaber forbindelse. Det er også det, hendez kunst gør: den taler i symboler og følelser. Den beroliger nervesystemet, vækker minder og forvandler mørket til styrke og håb. Anna Marias stil er fantasy-realisme, bygget op i lag med akryl, ink og spray – og til sidst olie, der bringer farverne til live. Hvert værk er en rejse – ind i det indre, ind i eventyret, ind i transformationen. Anna Maria's malerier er skabt med intentionen om at bringe lys og magi ind i menneskers liv. De hænger i hjem, hvor de skaber ro, styrke, forvandling – og bliver små helle, hvor man kan trække vejret dybt og mærke sig selv. En samler fortalte engang Anna Maria, hvordan et af hendes malerier fik hende til at græde – det vækkede varme minder om en nyligt afdød, og midt i sorgen skabte det lindring. Det er det, Anna Maria ønsker, hendes kunst gør: At du ser din egen magi. At du mærker dine følelser. At du finder hjem.

Besøg hjemmeside

Facebook

Instagram

Malerier af Anna Maria Olsen

Olie maleri Vinger Uden Fjer af Anna Maria Olsen malet i 2025

Vinger Uden Fjer

Olie - h90 x b100 cm

12500 kr.

Olie maleri Visdom af Anna Maria Olsen malet i 2024

Visdom

Olie - h27 x b27 cm

1400 kr.

Olie maleri Ildens Sjæl af Anna Maria Olsen malet i 2025

Ildens Sjæl

Olie - h70 x b60 cm

6500 kr.

Olie maleri Galaksens Kilde af Anna Maria Olsen malet i 2025

Galaksens Kilde

Olie - h70 x b60 cm

6500 kr.

Olie maleri Samhørighed af Anna Maria Olsen malet i 2025

Samhørighed

Olie - h90 x b70 cm

9700 kr.

Olie maleri Svanens Styrke af Anna Maria Olsen malet i 2024

Svanens Styrke

Olie - h50 x b40 cm

2200 kr.

Olie maleri Sjælens Spejl af Anna Maria Olsen malet i 2024

Sjælens Spejl

Olie - h27 x b27 cm

1400 kr.