Ingunn Bjerregaard Lind
Jeg begyndte at male i 2025, mens jeg var indlagt i psykiatrien. Jeg havde ikke rigtig malet før, men fandt hurtigt ud af, at det gav mig et frirum, hvor jeg kunne få nogle af alle de ting, der foregik indeni mig, ud på en anden måde end med ord.
Siden har jeg fundet mit eget lille univers. Den hvide figur går igen i alle mine malerier. Den har ikke noget ansigt, navn eller en bestemt identitet – og derfor kan den på en måde være hvem som helst. Derudover er der altid mindst ét dyr med i mine billeder. Nogle gange er det en vigtig del af motivet, andre gange skal man lige lede lidt efter det.
Mine malerier har næsten altid en tanke eller en lille historie bag sig. Jeg maler på abstrakte baggrunde og tilføjer mere detaljerede motiver, og jeg kan godt lide, at man ikke nødvendigvis ser det samme i billedet, som jeg selv gør.
Det, der begyndte under en svær periode i mit liv, er siden blevet noget, jeg virkelig holder af – og et univers, som hele tiden vokser med nye idéer og historier.
Facebook
Instagram