Elin Baarup Folden

Autodidaskt maler. I maj 2009 mistede jeg min eneste datter, der led af en uhelbredelig cancersygdom. Hun blev 27 år. Når nætterne blev for lange og søvnløse, måtte jeg op og i gang med et arbejde, hvilket jeg stadig må. Det blev tilfældigvis malerarbejdet, der fangede min interesse. I timevis kunne jeg opleve og se glæden ved at skabe livsbekræftende malerier (også med udgangspunkt i min egen datters ukuelighed og hendes egen tro på det positive i livet). Mine malerier er hovedsagelig præget af den store sorg og savn der er at miste et barn. Min datter opleves i min kunst til stadighed, som pigen med fløjten etc. Terapien for mig blev altså kunsten, og vigtigt er det, at det blev kunst der udstråler den styrke, positivitet og optimisme som også kendetegnede min datter. Dette ses i samtlige af mine malerier, der fremstår glade og farvestrålende. De synes at virke livsbekræftende for enhver, der måtte have behov for sol, varme og livsglæde i tilværelsen.