Kirsten Hedeager

For godt og vel 7 år siden besluttede jeg mig for ikke at vente med at gøre de sjove ting, til jeg får tid. Tid er en underlig størrelse, som jeg forsøger at behandle med omhu. At gribe øjeblikke, at byde den nye dag velkommen, at finde det bedste der nu er, er for mig en vigtig udfordring, da oplevelser af såvel det stærke som det skrøbelige liv fra tid til anden rammer min vej. Vi har nuét, men kender ikke morgendagen. En sjov og værdifuld ting for mig er en stille stund med maling, lærred og pensel, og ordene ” Carpe diem” vil være at læse på flere af mine billeder. Kompleksitet, komplementaritet, kærlighed og således ”Carpe diem” er temaerne i mine skilderier, inspireret af en hverdag med mange veje at gå i arbejdet i en daginstitution med mennesker i flere størrelser samt et blik mod den store verden, som vi alle er en del af. For mig er et billede intet uden en beskuer, som vil se og i bedste fald forholde sig til farver og former. Det er derfor mit håb, at billederne vil forstyrre, skabe refleksion over dette og hint eller blot fremstå som et glimt af glæde på en måske grå dag. Billederne er lavet i akrylmaling. Billederne skal behandles med forsigtighed. Se www.kirstenhedeager.dk Se også mine STENKÆDER til meget fordelagtige priser!

Malerier af Kirsten Hedeager

Akryl maleri Homo sapiens af Kirsten Hedeager malet i 2018

Homo sapiens

Akryl - h100 x b80 cm

1500 kr.