MIKKELHUUS

Beskrivelse af kunstneren
M I K K E L H U U S
Flemingg William Christian Mikkelhuus
Lidt historie!
Jeg er født i Nordjylland i 1957, hvor min hollandske Tip-tip-tip-oldefar på min mor’s side stødte på grund med sit skib ved Tversted Strand, mellem Hirtshals og Skagen i slutningen af 17-hundrede tallet. Da skibet ikke stod til at redde, måtte han således starte en ny tilværelse i Danmark, som nu blev hans nye land.
Jeg har været selvstændig det meste af mit voksne liv, bl.a. indenfor transport, detailhandel og byggeri, hvor jeg har levet i ”overhalingsbanen” for at nå så meget som muligt og tilfredsstille så mange som muligt.
Begyndte for alvor at male efter en tragisk brandulykke i 2009, hvor tæppet, så at sige, blevet revet væk under mig. Har oplevet mange kriser i mit liv, men dette var nok dråben, som tvang mig til at tage en anden retning i livet. Livet er skrøbeligt og kan ændres på et split sekund!... Tror, jeg har forstået,… at ting sker, for at man skal tage sit liv op til revision og bare gøre det, man altid har haft lyst til, men ikke har kunnet afse tid til. For mit vedkommende, var det at sætte tempoet ned og bruge min tid på det, der giver mig energi og glæde bl.a. det at male. Så håber jeg bare på, at mine malerier også kommer til at give god energi og glæde, der hvor de end måtte komme til at hænge i fremtiden.
Jeg har altid været vild med at tegne og male, en egenskab som uden tvivl stammer fra min mor, som var teknisk tegner og stadig i dag, i en høj alder, maler i akvarel. Min bror, som var ingeniør, brugte bl.a. sine kreative evner på Croquis tegning i sin fritid.
Har boet i Jylland, på Sjælland og på Færøerne, hvilket har givet inspiration til min kreative side indenfor billedkunst, hvor jeg er autodidakt.
Som udgangspunkt maler jeg med farver, som gør mig glad.
Maler gerne i varme farver, som måske stammer fra min barndom på Færøerne, hvor jeg bl.a. husker de rødlige/ orange farver i naturen som noget helt særligt, da Færøerne jo mest er kendt for den grønne farve. Om det har noget med, at naturen hele tiden skifter farver afhængig af lys, vind og vejr, som man kunne se på fjeldsiderne. De kunne f.eks være helt rød/orange om morgenen og en helt anden farve om eftermiddagen. Eller om det har noget med vandets røde/orange farver efter grindedrab, ved jeg ikke. For sådan en begivenhed var jo en fest, som gav mad til alle i ”min by” Klaksvig, som jeg oplevede det i en alder af 5-7 år.
Det er mit ønske, at mine malerier må inspirere til glæde og kreativitet og minde en om ikke at udsætte noget til i morgen, så er det måske for sent!
Udstiller via Fjordgalleriet på Butikstorvet og Nilfisk A/S i Hadsund.

Malerier af MIKKELHUUS

7xpip
Akryl
120 x 40 cm
MIKKELHUUS
Pris: 1950 kr.

SMELTEDIGE
Akryl
100 x 100 cm
MIKKELHUUS
Pris: 2800 kr.