Akryl af Ia Brix Ohmann i 2026
H60 cm x B60 cm.
Maleriet begyndte i et mere stramt og grafisk formsprog. Mørke linjer og afgrænsede felter skabte en tydelig struktur.
Men undervejs fik jeg lyst til at løsne grebet. Jeg malede hen over dele af strukturen, lod grænserne blive mindre tydelige og gav farverne mere plads til at bevæge sig ind i hinanden.
Det gule lys bredte sig. Blå, grå og violette spor blev stående som skygger, åbninger og rester af noget, der lå nedenunder. Billedet blev mindre fast og mere atmosfærisk - som et landskab, der først langsomt bliver synligt.
Processen kom til at handle om ikke at definere for hurtigt. Om at lade noget opløses, så noget andet kunne træde frem.
Lyset bryder ikke igennem ét bestemt sted.
Det vokser frem over hele fladen.
"Når lyset bryder frem" er en del af serien, "Erindringer om lys".