Olafur Eliasson mest berømte værker

Dansk multikunstner med international erfaring

Med en uddannelse fra Det Kongelige Danske Kunstakademi har den dansk-islandske kunstner, Olafur Eliasson, erhvervet sig en bred vifte af kompetencer.

Det ses også i hans portfolio, der både indbefatter installationer, malerier, skulpturer, fotografier og film.

Siden 1997 har Eliassons soloudstillinger været vist verden over på eksempelvis Museum of Modern Art i New York, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk og 21 Museum of Contemporary Art i Kanazawa.

Selv er Olafur Eliasson født og opvokset i København, men i 1995 grundlagde han sit atelier i Berlin.

Sammen med næsten hundrede håndværkere, teknikere, arkitekter, kunsthistorikere, arkivarer, programmører, administratorer og kokke udfører Eliasson eksperimenter, udvikler kunstværker og udstillinger samt arkiverer og kommunikerer hans arbejde digitalt og på tryk.

Foto af to vandfald i New York af kunstneren Olafur Eliasson

To af vandfaldene som de så ud da værket var færdigt
Billede: Americasroof - https://commons.wikimedia.org/

Værket The New York City Waterfalls

I samarbejde med Public Art Fund skabte Olafur Eliasson fire menneskeskabte vandfald, der blev placeret rundt omkring i New York i forlængelse af New Yorks East River.

Det mest berømte vandfald blev det ved Brooklyn Bridge i nedre Manhattan. Vandfaldene løb fra den 26. juni 2008 til den 13. oktober 2008 mellem klokken 7 og 22 og de var endda oplyste efter solnedgang.

Udover et vandfald ved Brooklyn Bridge blev der også placeret et ved Pier 35, Governors Island og Brooklyn Piers.


Maleribasen er nok Danmarks billigste når kunst skal sælges online. Der er ingen provision på dine kunstsalg og et abonnement hvor der kan sælges optil 200 malerier, fås fra kun 39,- pr. måned. Opret din profil her og start med at sælge malerier.


Økonomi og belastning for omgivelserne

Projektet af Eliasson var ret omkostningstungt og kostede ca. 15 millioner dollars at installere. Det var penge som i starten blev rejst udelukkende via privat finansiering og donorer.

Den daværende borgmester Michael Bloomberg, donerede via sin virksomhed ca. 13,5 millioner dollars til værket.

De resterende penge kom fra andre virksomheder og og organisationer. Selvom 15 millioner dollars er et stort beløb, blev det det beregnet at projektet ville genere ca. 55 millioner dollars til New Yorks bydele.

Miljøet blev belastet gennem længere tid af værket. Hovedsageligt fordi grønne områder, træer og buske blev beskadiget af det saltvand som blæste ind på land.

Lokale forretninger klagede over, at de mistede kunder pga. vinden og saltet fra vandfaldene. Helt konkret betød det, at der blev lagt pres på foreningen bag værket, om at fjerne det umiddelbart efter Labour day i USA.

Vejrprojektet

Et af Olafur Eliassons mest berømte værker er installationen, The Weather Project, fra 2003, som blev opført i Tate Moderns turbinehal i London.

Det forestillede en orange sol, der står lavt på endevæggen i selskab af en let tåge, der fylder rummet fra gulv til loft.

Samspillet af solen og tågen bevirker til, at det er svært at bestemme, hvorvidt vejret er godt eller skidt.


Masser af billig håndmalet kunst på Maleribasen, se alle malerier som koster under kr. 500,-


Vejrprojeket var fjerde og sidste værk i en serie af kæmpeværker som Tate Modern bestilte hos fire internationale kunstnere.

Olafur Eliassons installation er med til at vise, at mennesker ikke oplever vejret ens, men forskelligt, og alle derfor også vil have hver deres oplevelse af Eliassons værk

Vægge i regnbuens farver på kunstmusset Aros i Århus

Værket "Your Rainbow Panorama" som det ses i Århus på ARoS kunstmuseum. De smukke farver giver den besøgende en totaloplevelse hvor alle sanser kan aktiveres.
Billede: https://commons.wikimedia.org/

Your Rainbow Panorama

I Danmark er Olafur Eliassons mest berømte værk med stor sandsynlighed den cirkelformede gangbro i farvet glas oven på ARoS Kunstmuseum i Aarhus. Det er et permanent kunstværk, der er 150 meter lang og har en tre meter bred rundgang, som er udført i glas i alle spektrets farver. Heroppe kan besøgende bevæge sig på en sansevandring gennem det panoramiske forløb med udkig over hele Aarhus.


Mange tusind unikke og håndmalede malerier er til salg på Maleribasen. Find lige dét maleri som du ønsker. Vi dækker alle genrer, motiver og priser.


Selv har Olafur Eliasson udtalt sig om Your Rainbow Panorama således: ”Your Rainbow Panorama går i dialog med den eksisterende arkitektur og forstærker det, der i forvejen er givet, nemlig udsigt over byen.”

Aarhus by er altså i centrum for værket og ved at træde ind på gangbroen udviskes grænserne mellem inden for og uden for. Publikum bliver dermed usikre på, hvorvidt de er trådt ind i et værk eller ind i en del af museet og tvinger de besøgende til ”at tænke og sanse ud over de dimensioner, der er vant til at begå sig i”, som det lyder fra Eliasson selv.

Ønsker du at vide mere om Olafur Eliasson og dykke dybere ned I hans kreative liv, kan du besøge hans hjemmeside her.

Siden rummer mange nuværende værker som han er involveret i, samt beskrivelser af hans kunst

Af Thomas Jensen, skribent


Kilder: en.wikipedia.org - lystechnologies.io - flickr.com - olafureliasson.net

Relaterede artikler

Michael Kviums kendte og berømte malerier

Tal R og hans mest berømte malerier

Jens Jørgen Thorsen og de vilde unge kunstnere

Verdens 5 dyreste malerier

Surrealisme - hvad dækker over den drømmende kunstart ?

Unik dansk kunst

Vincent van Goghs mest berømte malerier

Rembrandts mest berømte malerier

Claude Monet´s mest berømte malerier

Picassos mest berømte malerier

De fem mest berømte kunstmalere i verden

De 5 mest kendte malerier i verden


Kunstnerinterviews på Maleribasen

Brad Mossman, en multikunstner folder sig ud

Mahoney: Bauhaus kunst, punk, energi og mere kunst til folket

Arendal: Kreativiteten på lærredet kom buldrende efter 20 års pause

á JesPere : Jægeren og kunstneren der trækker os tilbage til fortiden

Nadia Carstens: 18 årig talentfuld kunstner med fokus på æstetikken

Birgit Højgaard : Opskriften er at tro på sig selv og vise malerierne frem

Jakob Ingvorsen: Ung talentfuld kunstner med en masse på hjerte

Anne-Mettes: Malerkunst set fra den lyse side

Inge Thøgersen: Fra jakker og unika produktion, til global gallerist


Se alle artikler på Maleribasen